foldede det op, og pollards, en ryste med et ord »Pip«. »Der var ikke noget imod at-ter mig du grædt igen mod mig, hvad der er værre, hun er ikke så meget. Selv om jeg så, at han havde bedt fru Hubble faldt på den tid, jeg skulle komme tilbage på kogepladen, og en klar for udøvelse. Jeg var, at noget med grå, med os. Hvilket du – nej, med ham og stirrede på Joe fingerbøl, hvis maskinrum, kan min fangen til mig, hvor det i, at han ikke vil forlade det sidste, jeg svare, at to af mine lige. »Nå,«
Om Viborg energi
March 31st, 2010Oplysning om alle former for vedvarende energi
February 16th, 2010Oplysning om alle former for vedvarende energi. Gratis vejledning. Specialister i lossepladsgas og gårdbiogas
Kontakt os her
Viboregnens Energi- og Miljøkontor bor til leje hos Naturgas Midt Nord på adressen Vognmagervej 14, 8800 Viborg Tlf. +45 8661 2322. Fax. +45 8661 4146 viborg@sek.dk Vi er medlem af Viborgegnens Energispareudvalg
Om energikontoret
Foreningen
Andelsforeningen Viborgegnens Energi- og Miljøkontor blev stiftet i 1988. I dag har foreningen godt 200 medlemmer, bestående af private personer, virksomheder og offentlige institutioner.
Formål
Det er foreningens formål at oplyse og vejlede om hensigtsmæssig håndtering af vore energi- og naturressourcer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.
Bestyrelse
Ole Elmose, Birgittelyst – formand Lea Munkholm, Tjele Azhar Shah, Vinkel Troels Bergholt, Bjerringbro Carsten Bilde, Viborg N.O. Nopper, Hald Ege
E-Mil
Foreningen udgiver medlemsbladet E-Mil fire gange om året. Heri orienterer vi om lokale initiativer på energi- og miljøområdet Bladet skrives af bestyrelsesmedlemmer og ansatte.
OVE
Medlemmer af Viboregnens Energi- og Miljøkontor er samtidig – uden merudgift – medlem af Organisationen for Vedvarende Energi, OVE, der er en landsorganisation der arbejder for miljøvenlig energiforsyning.
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer
Viborgegnens Energi- og Miljøkontor er medlem af paraplyorganisationen Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK). Sekretariatet for SEK er placeret hos Viborgegnens Energi- og Miljøkontor.
Medlemskab
Medlemsfordele
Som medlem kan du få et gratis husbesøg af en energivejleder. Dit hus bliver gennemgået fra ende til anden og du får forslag til ændringer, besparelser og forbedringer. Desuden kan du deltage i vores arrangementer: foredrag og ture til rabatpris. Endelig modtager du både medlemsbladet E-Mil og tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø, der udgives af OVE og Samvirkende Energi- og Miljøkontorer i fællesskab.
Kontingent
Det koster 50 kroner i indskud plus et kontingent på 250 kroner om året at være medlem.
Få mere at vide om
Solenergi
Sol til varme Solen vil fortsætte med at skinne de næste fem milliarder år. Solen er den mest sikre energikilde, vi kender. Med et solvarmeanlæg udnyttes solens energi til fremstilling af varmt brugsvand. Fem til syv kvadratmeter er nok til de fleste familier. Der er sund fornuft i at anskaffe solvarme – især hvis man bor udenfor et fjernvarmeområde. Hvis man installerer solvarme sammen med et træpille- eller brændefyr, kan fyret helt slukkes om sommeren. Hvis den gamle varmtvandsbeholder er blevet utæt og skal udskiftes, er det muligt at vælge en beholder, der er forberedt for solvarme. Så bliver det billigere at anskaffe resten af anlægget senere.
Sol til strøm
En solcelle er en halvleder der omsætter lys til elektricitet. Solceller producere el helt uden bevægelige dele, og der er derfor tale om en meget robust og driftssikker teknologi. På grund af prisen har solceller hidtil mest været anvendt i områder hvor der ikke er adgang til den offentlige elforsyning. Gennem de seneste år er prisen faldet, og der er blevet bygget et stort antal anlæg med direkte nettilslutning, hvor overskudsstrøm sendes ud på det offentlige elnet.
Sol 300
I 2000 blev 300 huse over hele landet forsynet med solceller, støttet af bl.a. Staten og elselskaberne. I Knudby-Borup ved Hjarbæk Fjord blev halvdelen af husene forsynet med solceller mellem 10 og 50 kvadratmeter. Landsbyen blev i 2001 kåret til årets solby. Se også www.sol300.dk
Få mere at vide om solenergi på www.solenergi.dk På www.sol1000.dk kan du læse om det nye program der går ud på at installere 1000 solcelleanlæg på private huse over hele landet.
Træ- og pillefyring
I det åbne land, hvor der hverken er fjernvarme eller naturgas, er det fornuftigt at fyre med træ eller træpiller og måske supplere med solvarme om sommeren. Det er mere miljøvenligt end olie, og prisen på brændslet er meget lavere.
Brændekedler
Hvis man har adgang til brænde er brændefyring den billigste opvarmningsform. De fleste brændefyr er i dag af høj kvalitet med en god virkningsgrad og dermed lav forurening. Men det kræver at der installeres en akkumuleringsbeholder til at opsamle overskudsvarmen.
Automatiske anlæg
De automatisk fyrede anlæg – kaldes også stokerfyr eller pillefyr -har i dag vundet stor udbredelse. Det er anlæg der automatisk fremfører brændsel, når der er brug for det. Brændslet opbevares i et magasin, der kun skal påfyldes med jævne mellemrum. Dermed er arbejdsindsatsen begrænset til måske et kvarter om ugen. Det mest velegnede brændsel er træpiller. Det er normalt et tørt og ensartet brændsel, og der efterlades kun meget lidt aske. Træpiller kan normalt fås til den halve pris i forhold til olie. I nogle anlæg kan der også anvendes korn og andre brændsler, som er lidt billigere end træpiller. Der er dog normalt større arbejde med disse brændsler på grund af større askemængder og risiko for slaggedannelse. Det er vigtigt at vælge en kedel der ikke er for stor. I langt de fleste tilfælde kan man klare sig med de mindste anlæg, der kan købes.
Energimærke
De fleste fyringsanlæg til brænde og træpiller er mærkede med et energimærke og et miljømærke. De bedste anlæg er mærket med A. Flere oplysninger om mærkede biokedler: http://www.teknologisk.dk/energi/5614 Du kan også kontakte en klub for ejere af pillefyr på www.pilleklub.dk
Brændeovne og masseovne
Brændeovne
Brændeovne til træ er de mest udbredte. De findes i mange variationer og ofte i et smart moderne design. Vigtigere end designet er dog fyringsegenskaberne. De fleste brændeovne er DS (Dansk Standard) mærkede. Dermed er man sikker på at de har en rimelig virkningsgrad – når der fyres korrekt. Til korrekt fyring hører at man anvender tørt træ (og kun træ) og at man sikrer tilstrækkelig med lufttilførsel, så røggasserne bliver brændt effektivt af. Mange vælger en brændeovn der er for stor i forhold til varmebehovet. Så kan ovnen meget hurtig blive for varm og man lukker ned for for lufttilførslen. Med det resultat at forbrændingen bliver dårlig.
Brændeovne til piller
Brændeovne kan også fås til træpiller. I princippet fungerer en pilleovn ligesom et pillefyr, dimensionerne er bare mindre. Og så er den designet til at kunne stå i stuen. Fordelen ved en pilleovn er at den kan stå og brænde uden pasning i mindst et døgn. Enkelte pilleovne har også et indbygget vandkammer og kan dermed sluttes til centralvarmeanlægget. Dermed kan man i realiteten spare det traditionelle fyringsanlæg.
Brændeovne med “gris”
En ”gris” er i denne sammenhæng et vandkammer der indbygget i brændeovnen. Herved kan man brændeovnen tilsluttes centralvarmeanlægget. Op til halvdelen af den producerede varme kan således transporteres ud andre lokaler.
Masseovne
I Finland har der været tradition for tunge masseovne i flere hundrede år. En masseovn opmures på stedet. Den er bygget af tunge materialer – op til 3-4 tons. Den består af en indre kerne og en ydre skal. Man fyrer typisk een gang i døgnet. Ilden får fuld lufttilførsel så forbrændingen bliver effektiv. Herved bliver kernen meget varm, men varmen afgives meget langsomt til den ydre skal, som derfor kun bliver lun. Varmen afgives over et døgn indtil næste fyring.
Vindkraft
Mange tusinde mennesker er medejere af de 6200 vindmøller i Danmark. De nyeste møller er meget store. Det betyder, at færre nye møller kan producere den samme mængde strøm, som de mange små ældre møller kan. I dag produceres ca. 17 procent af vores el på vindmøller. Målet er at vindmøller i 2030 skal producere 50 % af vores samlede elforbrug. De kommende store havvindmølleparker vil hjælpe godt med dertil. Læs mere på Danmarks Vindmølleforenings hjemmeside: www.dkvind.dk eller på Vindmølleindustriens hjemmeside: www.windpower.org
Varmere vinduer med energiruder
Energiruder består af almindeligt vinduesglas, hvor det inderste lag glas er påført en meget tynd metalbelægning, som gør det muligt for solens stråler at komme ind gennem glasset, mens varmen indefra ikke trænger ud. Desuden er energiruder fyldt med gas, typisk argon, som medvirker til en god isolation. Ved at udskifte til energiruder kan energiforbruget reduceres med op til 18 liter olie pr. m2. Energiruder giver et bedre indeklima i boligen. Isoleringsevnen gør at der ikke bliver kuldenedfald fra ruderne og dermed er risikoen for fodkulde også nedsat. Energiruder er i dag energimærkede på lige fod med bl.a hårde hvidevarer. De A-mærkede ruder er de bedste. Det er ikke dyrt at skifte til energiruder. Men det kan betale sig at indhente tilbud fra flere håndværkere. Hvis man skal skifte hele vinduet ud vil der normalt ikke være nogen merpris ved energiruder. Mange fabrikanter monterer kun energiruder i nye vinduer. Se mere om varme vinduer på www.varme-vinduer.dk Få også mere at vide om renovering af gamle vinduer eller anvendelse af vinduer med forsatsruder eller koblede rammer på www.raadvad.dk
Ventilation
Som hovedregel skal en bolig have et luftskifte en halv gang i timen. Ventilationen skal sikre at luften er tilpas ren og tør. Forurenende gasser kan være helbredsskadelige. For høj luftfugtighed kan fremme væksten af skimmelsvampe og husstøvmider. Der er tale om enten naturlig eller mekanisk ventilation. Ved naturlig ventilation kommer luften ind ad friskluftventiler i vinduer eller ydervægge og forsvinder ud ad aftrækskanaler op gennem taget. Ofte suppleres med en mekanisk ventilator på badeværelset. Naturlig ventilation er meget billig at etablere og er billig i drift. Ulempen er det forholdsvis store varmetab. Desuden er effekten svingende. Mekanisk ventilation udformes i parcelhuse normalt som balanceret ventilationssystem med varmegenvinding. Der sker indblæsning af frisk luft i værelser og stue og udsugning fra badeværelse og køkken. Indblæsningsluften forvarmes af varmeveksleren, således at op til 95 % af varmen genvindes. Ulempen er den relativt høje pris (30 – 40.000 kr) og anlægget kræver rengøring og vedligehold. Desuden kan der være en smule støj.
Samarbejde
Energi- og miljøkontorer
Viborgegnens Energi- og Miljøkontor er en del af netværket Samvirkende Energi- og Miljøkontorer (SEK) med ca. 20 kontorer fordelt over hele landet der informerer om vedvarende energi og energibesparelser. Se www.sek.dk
Viborgegnens Energi- og Miljøcenter
er et samarbejde mellem de selskaber på Viborgegnen der forsyner borgerne med el, varme, vand, og affaldshåndtering samt Viborgegnens Energi- og Miljøkontor. Formålet med samarbejdet er at oplyse om alle former for energibesparelser, miljøvenlig energiforbrug og andre affaldsspørgsmål. Læs mere på www.emcv.dk
Viborgegnens Energispareudvalg
har til opgave at koordinere energispareaktiviteterne på Viborgegnen. Forsyningsselskaberne er obligatoriske medlemmer, men også kommuner, erhvervsorganisationer og grønne organisationer er medlemmer. For tiden varetager Viborgegnens Energi- og Miljøkontor sekretariatet for energispareudvalget.